Bor du i en lejlighed på Vesterbro, Nørrebro eller Østerbro, er der stor sandsynlighed for, at du går på fyrreplanker, der blev lagt for over hundrede år siden. De gulve kan holde i mange år endnu, men de har deres egne svagheder, og de skal behandles anderledes end et moderne egeparket. Her gennemgår vi, hvad du skal vide, før dit plankegulv slibes.
Hvorfor så mange etageejendomme fra omkring 1900 har fyrreplanker
Brokvartererne blev bygget i et højt tempo i årtierne omkring 1900. Bygherrerne skulle bruge store mængder gulv til mange lejligheder, og fyr var billigt, let at bearbejde og til at få fat i. Plankerne blev sømmet direkte på etageadskillelsens bjælker, og det er den konstruktion, de fleste står på i dag.
I mange år var gulvene ikke tænkt som noget, der skulle ses. De blev malet, behandlet med fernis eller dækket med linoleum og senere med væg til væg-tæpper. Først i de sidste årtier af 1900-tallet blev det almindeligt at fjerne belægningerne og slibe plankerne frem, og det er derfor, mange gulve har både gamle skader og flere slibninger bag sig.
Kendetegn ved gamle plankegulve
Brede planker og synlige søm
Gamle planker er ofte bredere end moderne gulvbrædder, og mange er sømmet fra oversiden. Sømhovederne ses som rækker af små prikker hen over gulvet, der hvor bjælkerne ligger under. Før gulvet slibes, skal sømmene dykkes, altså slås et par millimeter ned under overfladen. Ellers river de slibepapiret i stykker og kan give gnister i maskinen.
Revner og sprækker mellem plankerne
Træ trækker sig sammen, når luften er tør. I fyringssæsonen åbner sprækkerne mellem plankerne sig, og om sommeren lukker de sig igen. Små sprækker hører med til et gammelt plankegulv og kan med fordel få lov at være. Store sprækker kan lukkes med tynde træstrimler, der limes ned i dem. Fugemasse revner ofte, fordi den ikke kan følge træets bevægelser.
Spor efter tidligere slibninger
Et gulv, der er slebet mange gange, har ofte knaster, der står en anelse op, fordi de er hårdere end resten af træet og slides langsommere. Andre tegn er, at feren begynder at kunne ses i plankernes kanter, eller at sømhovederne ligger helt oppe i overfladen, fordi træet omkring dem er slebet væk.
Hvor mange gange kan et plankegulv slibes?
Det afhænger af, hvor meget træ der er tilbage over feren. En fuld slibning fjerner typisk under en millimeter, så et plankegulv i god stand kan tåle mange slibninger. Men et gulv, der er slebet hver 15. eller 20. år siden 1900, og som måske er blevet afhøvlet undervejs, kan være tæt på grænsen.
Der findes ikke et fast tal, der gælder alle gulve. Plankens profil kan ofte ses ved et dørtrin, ved en rørgennemføring eller der, hvor en planke tidligere er blevet skiftet. En gulvsliber kan vurdere det, før arbejdet går i gang. Er der kun lidt træ tilbage, bør gulvet slibes så skånsomt som muligt og helst ikke afhøvles.
Behandlinger der passer til fyr
Fyr gulner med tiden og bliver gyldent og senere orange, især under olie og almindelig lak. Valget af behandling handler derfor i høj grad om, hvor lyst gulvet skal blive ved med at være. Olie kan bruges, men den forstærker gulningen og vælges sjældnere på fyr i dag.
Lud og sæbe
Lud og sæbe er den klassiske behandling til fyr. Luden holder træet lyst og bremser gulningen, og sæben beskytter overfladen. Prisen er, at gulvet skal vaskes med sæbevand jævnligt. Til gengæld kan pletter og slid repareres lokalt, og et godt plejet gulv kan gå mange år mellem slibningerne.
Lak
Lak giver den mest slidstærke overflade og er lettest at holde rent. Almindelig lak gør fyr varmere i farven og forstærker gulningen over tid. Vil du have et lyst gulv med lakkens slidstyrke, så vælg hvidpigmenteret lak, eller lud gulvet først og lakér oven på luden med en lak, der er beregnet til det.
Det skal du tjekke, før gulvet slibes
Gå gulvet igennem for løse planker. De knirker eller giver efter, når man træder på dem, og de bør skrues fast, før der slibes. Tjek også gulvet under vinduer og radiatorer, hvor gamle vandskader kan have svækket træet så meget, at enkelte planker skal skiftes.
Har gulvet været dækket af vinyl eller linoleum, som er lagt før 1980’erne, kan limen i sjældne tilfælde indeholde asbest. Er du i tvivl, så få en prøve analyseret, før der slibes, for slibning af asbestholdigt materiale kræver særlige forholdsregler.
Til sidst er det en god idé at vide, hvad gulvet sidst er behandlet med. Maling, gammel fernis og sæbe kræver hver sin tilgang i grovslibningen, og det påvirker både tidsforbrug og pris.
Redaktionel note
Denne artikel er skrevet ved hjælp af AI med menneskelig redigering og tilsyn.
